Bæredygtig produktion af fisk og planter

design, implementering og vedligeholdelse af aquaponics systemer
Kurser og workshops

projekt med urban fødevareproduktion?

Tal med os om mulighederne inden for urban farming, begrønning, vertikal fødevareproduktion og aquaponics

Lokalt producerede fødevarer

Fra idé til helårlig fødevareproduktion i Carlsberg Byen, København

I 2010 startede Mads og Erik de første forsøg med recirkulerede anlæg med fisk og planter – inden døre i en nedlagt sprøjtegiftfabrik på Islands Brygge, København. Visionen var fra start at kombinere det symbiotiske forhold som opstår når fisk og planter trives i et lukket kredsløb og kombinere det med moderne teknologier som LED vækstlys, automatisering og systemoptimering.

Efter at have udviklet og testet forskellige prototyper stod det første vertikale system klar i oktober 2012 og som blev introduceret på det Europæiske Miljøagentur, EEA, på Kgs. Nytorv. Siden er det gået stærkt med udvikling og implementering af systemer i alle størrelser og former. Systemer til indendørs brug som fx til Københavns Museum eller udvikling af akvaponiske væksthuse som det var tilfældet i Ottilias Have i Carlsberg Byen. Vi arbejder med naturen og på dens præmisser samtidig med at vi vægter design, funktionalitet og æstetik meget højt.

fremtidens urbane fødevareproduktion

Produktionen af fødevarer rykker ind til byerne og bliver hér en del af løsningen på nogle af de klimaudfordringer vi står over for

Om det bliver “grønne skyskrabere”, underjordiske sci-fi anlæg eller noget tredje er svært at svare på. Et er dog sikkert – vi vil på et tidspunkt ikke have landbrugsjord nok til at brødføde jordens befolkning. Allerede i 2050 vil vi iflg. FNs fremskrivning være blevet nærved 10 milliarder mennesker. På vore egne breddergrader har vi de senere år oplevet mere ekstremt vejr og med flere og større skybrud til følge. De store byer herhjemme er allerede begyndt at tilpasse sig disse udfordringer og måske vil vi inden længe benytte opsamlet regnvand i store aquaponics systemer? Det er i hvert fald hvad vi går og drømmer om!

 

Står du med en udfordring og mangler viden om hvad der rent faktisk kan lade sig gøre?

Dem har vi hjulpet …

Services

Her er hvad vi tilbyder …

Hos aquaponics.dk tilbyder forskellige ydelser i form af udvikling og opbygning af systemer, realiserbare konceptoplæg til brug for tegnestuer og bygherrer eller workshops hvor man dels lærer at bygge systemer og samtidig bliver klædt på til selv at kunne designe og igangsætte egne projekter.

Vi hjælper virksomheder og organisationer i gang aquaponics – det skaber bedre trivsel på arbejdspladsen når medarbejdere får ansvar for fisk og planter. Planterne som kan være krydderurter kan også bruges i kantinen hvilket på et helt andet plan er med til at skabe forankring for den enkelte. Udover at vi kan tilbyde at udvikle og implementere selve løsningen vil vi også tilbyde en serviceaftale med monitorering 24/7 – alle ugens dage samtidig med, at medarbejderne kan være fast tilknyttet. Ved at tegne en serviceaftale med os sikres et konstant velkørende og smukt system.

workshops

Spar dig selv for trial and error og gå hjem med et færdigt system

design & projektering

Vi kan levere realiserbare koncepter inden for byudvikling

design & udvikling

Udover standardløsninger kan vi også levere skræddersyede systemer

serviceaftale

Ved at tegne serviceaftale med os får du et sprudlende og smukt system

“minisystem til vindueskarmen”

Workshop: byg dit eget aquaponics- system

Vi har udviklet en workshop hvor du lærer at bygge et “mini-system” som enten kan stå i vindueskarmen eller på børneværelset med en lille vækstlampe. Systemet har et vandvolumen på 15 liter og kræver et minimum af vedligeholdelse. Workshoppen vil forhåbentlig give dig inspiration, viden og praktiske færdigheder som fx. at skabe vandtætte rørforbindelser, glasskæring og styr på plante- og fisketrivsel. Systemet er gennemtestet igennem flere år og du kan dyrke krydderurter, tomater eller blomster.

Kontakt

Skriv til os

Aquaponics.dk

Siljangade 1
2300 København S
Danmark

hello@aquaponics.dk